Et nyt år er i gang
29/01/12 19:31

Godt nytår til alle nuværende og kommende kunder hos Grafiko.dk
Et nyt år er sat i gang, også hos Grafiko.dk, jeg har to bestillinger til bryllup her i foråret, og glæder mig meget til at få ønsker fra kunder til at gå op i en højere enhed med mulighederne.
Der er meget travlt dette forår i mit primær firma (TolkeKom.dk) og det vil især kunne mærkes på antallet af ledige tider i kalenderen, og jeg vil heller ikke give den nær så meget gas på marketingsiden.
Jeg ville virkelig ønske at døgnet havde 48 timer, så jeg kunne nå at leve alle mine interesser ud, det er så bøvlet at skulle prioritere, desværre er det ikke tilfældet og så er det Grafiko.dk som er lillebror og må vige for opgaverne i det ”store” firma. Har du ønsker til fotos skal vi nok finde en tid til dig alligevel, men det kan altså godt være det bliver på et lidt skævt tidspunkt.
I fald du er en af dem der skal have fotograferet maven, babyen, familien eller hunden… så glæder jeg mig til at høre fra dig.